Nyheder

Børn og Ungdom     

  

  

I Skanderborg Kano- og Kajakklub er der ét samlet hold for børn og unge i aldersgruppen 10-17 år. 

  

Vi træner i perioden maj til oktober hver mandag og torsdag kl. 17.00 til 19.00, se mere

Der afholdes i sæsonens løb en række aftener med fælles træning og fælles spisning, ligesom der i løbet af sæsonen også vil være mulighed for at deltage i forskellige stævner samt øvrige aktiviteter i klubben.

Vi starter generelt op i slutningen af april/starten af maj – afhængig af vejret.

Vi tager som udgangspunkt ikke på vandet, hvis det er koldere end 10 grader. 
Efter aftale er der mulighed for at starte på holdene efter den faktiske sæsonstart.

Vil du vide mere? 
Hvis du vil vide mere om mulighederne for børn og unge i Skanderborg Kano- og Kajakklub

  

kan du kontakte os på boern-unge@skanderborg-kajakklub.dk

  

 Beklædning 

Når du skal ro, er det vigtigt at du er klædt ordentlig på. Vi anbefaler, at du

har noget svedtransporterende tøj på ind mod kroppen, f.eks. skiundertøj.

Udenpå har du en let vindtæt jakke, f.eks. en løbejakke.

På benene kan du have et par skiunderbukser eller et par løbetights.

Nogle vælger at ro i våddragt, hvilket også er et udmærket alternativ især

i starten af sæsonen.

Det er her en god idé at være opmærksom på at du skal kunne bevæge armene

og kroppen godt, hvilket nogle gange kan være problematisk i en våddragt. 

Endelig er det en god idé at have noget på fødderne. Enten neopren sokker/sko,

eller som minimum almindelige sokker.

Medbring altid skiftetøj, da du indimellem må forvente en tur i søen, særligt

de første gange. Du skal bære svømmevest under træningen.

Hvis du ikke selv har en vest, har klubben en, du kan låne. 

Hvis du skal ud at købe tøj til træningen har klubben en aftale i Skanderborg,

således at du som medlem af kajakklubben kan opnå rabat på udvalgt tøj.

Information til forældrene 
Skanderborg Kano- og Kajakklub byder alle børn og unge, der har lyst til at ro

kajak, velkommen. 

Vi lægger vægt på at skabe et godt og hyggeligt miljø for de børn og unge,

der kommer.

Vi forsøger også at skabe udfordringer for børnene og de unge, så de oplever

en positiv udvikling i deres kajak roning, og ind i mellem overskrider grænser for,

hvad de selv troede muligt.

Vi lægger vægt på at børnene og de unge har det rart i klubben og med hinanden.

Det betyder, at vi ikke tolererer mobning eller et ”dårligt sprog”, hverken overfor

trænere, andre medlemmer i klubben eller blandt børnene og de unge selv. 
 

Efter endt træning har børnene ofte brug for lidt hurtig energi og vi opfordrer

derfor gerne forældrene til på skift at sørge for lidt fælles frugt til efter træningen.

Det giver også en god afslutning på dagen, at vi lige mødes i ”stuen” til et stykke

frugt, og lidt fælles hygge. 
 

Trænere på alle ovenstående børne- og ungdomshold i Skanderborg Kano- og Kajakklub har naturligvis en godkendt Børneattest.

Vi arbejder på vandet og med klubbens materiel 
Vi forventer, at børnene og de unge hjælper hinanden med at håndtere kajakkerne,

så vi undgår skader på materiellet.

En del af træningen indebærer ligeledes at børnene og de unge selv hjælper med at rydde udstyret ind og ud. 

Vi forventer at børnene og de unge retter sig efter de anvisninger de får af trænerne,

da det at bevæge sig på vandet ellers kan udgøre en sikkerhedsrisiko.

På samme måde er det væsentligt, at I som forældre sikrer, at trænerne

er informeret om eventuelle sygdomme eller andre helbredsmæssige tilstande,

der kan få betydning for jeres barns sikkerhed når vi udøver en sport på og i vandet.

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer